NYHEDER

Kære svømmere og forældre

Der er nu åbnet op for, at indendørs idræt – herunder svømning/vandpolo – kan starte op igen pr. 21. april. En rigtig positiv nyhed, som giver os mulighed for at ses igen og genoptage undervisning og træning.

Åbningen gælder dog kun for svømmere/spillere under 18 år samt ældre, hvis deres deltagelse er nødvendig i forbindelse med undervisningens/træningens gennemførelse (Baby- og vandhundehold). Maksimalt må der være 25 deltagere pr. bassin incl. Trænere og hjælpere. Undtaget for alderskravet er ældresvømning med deltagere over 70 år. Her må der maksimalt deltage i alt 10 personer.
 
Vi håber – og forventer, at øvrige medlemmer må starte op d. 6. maj.

Alle hold i konkurrenceafdelingen, svømmeskolen og vandpolo på både skoler og i Slotssøbadet er omfattet - dog jf. alderskriterierne ovenfor.

Vi har – som jeg oplyste i tidligere mail - med stor velvilje fra Kolding kommune og Slotssøbadets ledelse fået tilsagn om mulighed for at forlænge den nuværende sæson og starte den nye sæson tidligere. Det betyder, at alle hold i svømmeskolen forlænges til og med udgangen af juni (forvent at det bliver frem til skolernes sommerferie), ligesom den nye sæson forventes at kunne skydes i gang allerede d. mandag d. 16. august. Så vi håber at indhente lidt af det forsømte.

Retningslinjer for anvendelse af skolebade og Slotssøbadet fremsendes mandag eller før opstart. Altså så snart vi har modtaget dem fra kommunen/Slotssøbadet.

Har i spørgsmål, kan i rette henvendelse til sekretariatet på administration@koldingsk.dk eller på tlf. 75500190 på tirsdage mellem 17 og 19.

Tak for jeres støtte til klubben.

Mvh

På vegne af Kolding Svømmeklub

Dorthe Thaysen

Administrationen

SPONSORER / SAMARBEJDSPARTNERE