Haj-holdet
Har dit barn brug for lidt ekstra tryghed i vandet?
Så er Haj-Holdet måske det helt rigtige sted at starte. Haj-Holdet er et solsikkehold for børn med særlige behov, fx autisme, ADHD og lignende.
Her er der plads til alle – uanset om dit barn aldrig har svømmet før eller allerede er en sikker svømmer. ️
På Haj-Holdet arbejder vi med:
- At skabe tryghed og glæde i vandet
-️ At udvikle svømmefærdigheder og vandkompetencer
- At være en del af et fællesskab med andre børn
- At skabe en tryg vej videre til det almene foreningsliv, når barnet er klar
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og giver plads til forskellige behov, tempoer og måder at lære på.
Hvis deltagerantallet gør det muligt, opdeler vi børnene efter alder, så rammerne bliver så gode som muligt.