SVØMMEKONTO
Alle medlemmer i Kolding Svømmeklub har en svømmekonto. Svømmekontoen viser et medlems optjente rabat og den kan bruges på stævnedeltagelse og andre arrangementer, som Kolding Svømmeklub arrangerer.
Der er tale om en rabat. Rabatten er ikke et tilgodehavende og kan derfor under ingen omstændigheder udbetales kontant eller byttes med andre indkøbte ting. Opsamlet rabat kan IKKE overføres til andre medlemmer i klubben. Dog kan der ske overførsel mellem søskende.
Rabatten kan optjenes i forbindelse med:
* Andel af sponsorbetalinger i forbindelse med klubbens sponsorstævne
* Pengegivende aktiviteter udenfor KSK regi, men på klubbens vegne. F.eks. deltagelse i Sommer ved Søen.
Når medlemmet udmeldes af Kolding Svømmeklub, uanset årsag, vil opsamlede rabatter blive annulleret og tilbageført til klubben. Dette uanset beløbets størrelse.