VANDHUNDE (ca. 2½-4 år)
For børn der ikke er fortrolige med vand. Far eller mor er deltagere på holdet. Vi tager ikke fat i den egentlige svømmeundervisning, idet det primære formål her er, at skabe tryghed, tillid og vandglæde. Undervisningen vil indeholde megen leg - alt er svømmerelateret. Aktiviteterne foregår i et samspil mellem barn og forælder.
Undervisningen foregår i varmtvandsbassinet, hvor vandet er 34 gr. og 1,4 m dybt.
På holdet arbejdes der med:
- tryghed i forhold til vandet
- tryghed i forhold til undervisningssituationen
- kunne modtage en enkelt besked
- kunne klare vandaktiviteter
- komme ind til kanten uden hjælp
- komme op på kanten uden hjælp
Der arbejdes uden brug af bælte og vinger