NYHEDER

SVØMMESKOLE
 
Tilmelding kan ske her på hjemmesiden under menupunktet Holdtilmelding - følg vejledningen.
Har du problemer med tilmeldingen kan vi kontaktes på mail administration@koldingsk.dk
Kontortid tirsdag fra kl. 17.00 til 19.00 på telefon 7550 0190
 
Lær at svømme med den helt rigtige teknik fra starten af din svømmekarriere. Måske ønsker du "bare" at blive en rigtig dygtig svømmer. Måske drømmer du om at spille vandpolo eller blive Koldings svar på Lotte Friis? Kolding Svømmeklub kan helt sikkert hjælpe dig på vej til at nå dine sportslige mål.
 
Svømmeskolen har medlemmer i alle aldersgrupper. Vores svømmeskole er så populær, at vi desværre har ventelister. Du kan skrive dig på venteliste under holdtilmelding, så bliver der med tiden også en plads til dig.
 
Undervisningen foregår på Brændkjærskolen (find vej), Marielundskolen (find vej) og i Slotssøbadet.
 
Husk du kun har adgang til det bassin, hvor din undervisning finder sted.
Ved brug af øvrige bassiner skal der betales for en indgangsbillet.
 
I løbet af en sæson kan der ske aflysninger, når skolerne eller Slotssøbadet har særarrangementer. Det vil der blive orienteret om i god tid forinden. Hold også øje med nyhederne på forsiden af vores hjemmeside.
 
Veluddannede instruktører
En af vores vigtigste opgaver er undervisning og træning. På alle hold tilbyder vi erfarne instruktører og energiske hjælpeinstruktører, der er i løbende kompetenceudvikling inden for Dansk Svømmeunions og/eller DGI’s uddannelsesprogram. Vore instruktører tilrettelægger undervisningen efter klubbens svømmeskolekoncept. Det betyder, at den følger en målrettet plan sæsonen igennem. Det muliggør, at der sikres en god og ensartet
instruktion på alle hold. Samtidig letter det oprykningen til nye hold.
 
Gode traditioner og løbende udvikling
I KSK er der mange traditionsrige arrangementer, som du har mulighed for at deltage i. For nybegynderne starter det med ”Chokoladestævne” og ender måske med Danmarksmesterskaber. Der er også mange andre sjove og spændende lokale og regionale arrangementer. Både breddeidrætten
og eliten har gode vilkår, idet vi hele tiden tilpasser rammerne. Vi stiler højt med hensyn til konkurrenceafdelingen og vandpoloholdene, men samtidig er der et stort socialt engagement.
Vi håber derfor, at du må finde netop det tilbud, som passer dig.

SPONSORER / SAMARBEJDSPARTNERE