Flotte svømmepræstationer til mærkesvømning
Der er blevet svømmet igennem i vores svømmeklub – og det er noget, vi kan være stolte af! Alle hold har lagt sig i selen, og tallene taler for sig selv: både begyndere, let øvede og de mere rutinerede svømmere har vist masser af engagement og svømmeglæde.
Begynderholdet har haft hele 42 deltagere, som tilsammen har svømmet imponerende 16.250 meter. Det svarer til et gennemsnit på 387 meter pr. svømmer – flot gået af vores nye svømmere, som virkelig har fået en god start i bassinet!Let øvede har også leveret en stærk indsats. Med 24 deltagere blev der svømmet i alt 23.750 meter, og gennemsnitligt har hver svømmer præsteret hele 990 meter – det viser tydeligt, at træningen giver pote!
De lidt mere erfarne svømmere fra Boblerne, Teen og Øvede har tilsammen svømmet hele 42.075 meter fordelt på 27 deltagere. Det giver et imponerende gennemsnit på 1.558 meter pr. svømmer – virkelig stærke resultater!
Nu hvor vi har fået overblikket over alle de mange meter i bassinet, vil vi gerne sende et ekstra skulderklap til de svømmere, der har svømmet allerlængst i deres respektive kategorier. Et stort tillykke til:
🥇 Topsvømmer på Begynder Matei Bancos og Milosz Grabowski med 750 meter.
🥇 Topsvømmer på Letøvede Halfdan Schmidt og Walter Elmholt Kvistgaard Pedersen med 1550 meter.
🥇 Topsvømmer på Øvede Mia Olesen med 1950 meter.
🥇 Topsvømmer fra Boblerne Maja Rasmussen med 2050 meter.
🥇 Topsvømmer fra Teen-holdet Ville Damkjær 2250 meter.
Jeres indsats inspirerer og motiverer resten af klubben – godt gået alle sammen!