NYHEDER

5Kære svømmere og forældre

I morgen – torsdag d. 6. maj åbnes der nu yderligere op for indendørs idræt – herunder svømning for og vandpolo for medlemmer over 18 år og under 70.

Det er vi rigtig glade for.
 
Vær dog opmærksom på, at der stadig er et par restriktioner, vi skal overholde:
Svømmere over 18 år skal være i besiddelse af gyldigt Coronapas
Der må ikke være tale om ”kontaktsport”
Forsamlingsloftet vil fortsat være på max 25 personer, men nu også gældende for medlemmer over 70 år.

For så vidt angår coronapas betyder det, at vi (instruktører/trænere) – formentlig stikprøvevis – vil foretage kontrol før indgang til omklædning.

For vandpolospillerne betyder det, at der alene må ske svømmetræning og skud mod mål m.v. – ingen kamplignende træning.

Alle hold i konkurrenceafdelingen, svømmeskolen og vandpolo på både skoler og i Slotssøbadet er omfattet.

Det er som tidligere udmeldt besluttet at forlænge den nuværende sæson og starte den nye sæson tidligere. Det betyder, at alle hold i svømmeskolen forlænges til og med udgangen af juni (forvent at det bliver frem til skolernes sommerferie), ligesom den nye sæson forventes at kunne skydes i gang allerede d. mandag d. 16. august. Så vi håber at indhente lidt af det forsømte.

Retningslinjer for anvendelse af skolebade og Slotssøbadet vil være de aktuelt kendte.

Har i spørgsmål, kan i rette henvendelse til sekretariatet på www.administration@koldingsk.dk eller på tlf. 75500190 på tirsdage mellem 17 og 19.

Rigtig mange tak for jeres støtte til klubben og go´ fornøjelse i vandet.

Mvh
På vegne af Kolding Svømmeklub
Dorthe Thaysen
Administrationen

SPONSORER / SAMARBEJDSPARTNERE